Faste tiltag

Vi er på Langholt Skole optaget af ideen om, at læsning og skrivning går hånd i hånd, som to færdigheder, der understøtter og udvikler hinanden. Derfor er tidlig skrivning et fast tiltag i børnehaveklassen og arbejde med skriftlighed har en stor plads gennem hele skoleforløbet.

Alle klasser læser 20 minutter hver morgen 4 dage om ugen. I børnehaveklassen arbejdes med dialogisk oplæsning og sproglig opmærksomhed. I de øvrige klasser læses fortrinsvis ”frilæsning”, men der læses også relevante faglige tekster, engelsk frilæsning eller træning af læsehastighed.

Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres barns læsning på forældremøder og i nyhedsbreve gennem hele skoletiden.

I september/oktober har vi årligt 2 uger, hvor der rettes særligt fokus på læsning og skrivning i alle fag.

Alle elever har mulighed for lån af bøger til fritidslæsning fra skolens bibliotek.

Der afholdes klassekonferencer en gang årligt med det formål yderligere at kvalificere den enkelte elevs og klassens læse- og skriveudvikling. Klasseprøver og individuelle test danner grundlag for samtalen, hvor dansklærer, læsevejleder og skoleleder deltager.


Yngste team
Børnehaveklasse
Overlevering fra børnehave til børnehaveklasse.
Læsefolder udleveres ved første møde med nye forældre.
Læsebånd 20 minutter dagligt: Dialogisk læsning, sproglig opmærksomhed. 
”Hop om bord i lyd og ord”
Tidlig skrivning og børnestavning introduceres i begyndelsen af skoleåret.
Grundbog: ”Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen”
Højtlæsning med 5. klasse venner.
1. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen. 
Dialogisk oplæsning, indtil begyndende selvstændig læsning.
Børnestavning anvendes som metode.
Der etableres kontakt med hjemmet om den daglige læsetræning.
2. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
Børnestavning anvendes stadig som grundlæggende metode.
Kontakt med hjemmet om den daglige læsning fortsættes.
3. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
Forløb med faglig læsning og skrivning.
Appwriter introduceres i begyndelsen af skoleåret for hele klassen.

Ældste team
4. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
Grundbog: Fandango 4
Fagligt læse- og skrivekursus
Det forventes, at eleverne læser 2000 sider om året.
Udlån af bøger til fritidslæsning på skolebiblioteket.
5. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
Grundbog Fandango 5.
Det forventes, at eleverne læser 3000 sider om året.
Der øves oplæsning.
6. klasse
Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen.
Grundbog Fandango 6.
Fagligt læsekursus.
Det forventes, at eleverne læser 4000 sider om året.
Der øves oplæsning.